Menu

Begivenheder

I løbet af et år foregår der meget i en fodboldklub. Nogle begivenheder er ofte af  tilbagevendende karakter.

Juletræsfest

Hvert år afholder vi – sammen med AIK 65 Strøby Gymnastik, AIK 65 Strøby Badminton og Stevns Floorball – en stor juletræsfest i Strøbyhallen for vores medlemmer op til 10 år. Hvis muligt finder den sted anden søndag i december. Invitationer udsendes til de relevante hold.

 

Afslutning

Hvert år i juni er der fodboldafslutning for alle vores børne- og ungdomsspillere. På denne dag hygges og leges på holdene og på nogle hold uddeles der pokaler, f.eks. for årets spiller, årets fighter, årets træningsflid, o.lign. Klubben bekoster mad og drikke til alle vores spillere (børn og ungdom). Invitationer (og tilmelding) udsendes.

De senere år har vi udvidet konceptet med en stor auktion for alle forældre, seniorspillere, trænere, ledere, m.fl. Undervejs har man kunne købe mad/drikkevarer og efterfølgende danse i det store telt. Da det er blevet godt modtaget, regner vi med at gøre det hele igen i det nye år.

 

Pigeraketten

Pigeraketten er et DBU arrangement som vi afholder på Strøbybanerne 1 gang om året, hvis DBU imødekommer vores ansøgning. Arrangementet er målrettet de 5-11 årige piger mhp at tiltrække nye piger til klubben. Læs mere her

 

https://www.dbusjaelland.dk/boern_og_unge/events_og_staevner/pigeraketten/hvad_er_pigeraketten

 

DBU Fodboldskole

Giv dit barn den perfekte oplevelse i sommerferien på DBU’s fodboldskole. Det er 5 dage proppet med fodbold, fællesskab og fantastiske oplevelser.

 

’Hovedet, kroppen, klubben’

En forholdsvis ny DBU aktivitet for skoler og fodboldklubber. I praksis er det 3 fagdage for skoler, bestående af en trivselsdag (hovedet), en sundhedsdag (kroppen) og en ’Åben skole’ dag (klubben) for både ind- og udskoling.  I 2017 var Strøbyskolen med og AIK 65 Strøby fodbold var vært på ’Åben skole’ dagen. Klubbens motivation er primært at rekruttere nye spillere og unge frivillige. Læs mere her

 

https://www.dbusjaelland.dk/boern_og_unge/skolereform/for_klubber/hovedet_kroppen_klubben

 

Salg af juletræer

Hvert år sælger klubben juletræer v Solgårdsparken. I praksis besættes vagterne af alle vores hold (forældre med hjælp fra spillerne). Det kan være en kold fornøjelse, men det er vores indtryk at det for rigtig mange er blevet en hyggelig tradition.

 

Køge Festuge

Festugen ligger altid i uge 35 og er en stor gratisbegivenhed med masser af koncerter og aktiviteter. Vores klub er en af de mange foreninger som deltager i afviklingen af festugen. Hvis festugen får overskud tjener vi penge. Er du eller dit hold interesseret i at tage vagter, så tag fat i en fra bestyrelsen. De tjente penge kan enten gå til klubben eller holdet.